Kom med til en artist talk hvor vi sammen med kunstnerne bevæger os gennem Rhizome - Network Without Center Point - en udstilling skabt uden en konkret tematik og som sætter spørgsmålstegn ved, om det forudbestemte fokus overhovedet er nødvendigt i dag.
Sammen med kunstnerne udforsker vi et netværk med uendelige centre, hvor den komplekse sammenfiltring giver os mulighed for at opdage kunsten og værkerne på ny. Vi kan bevæge og svinge os længere og tættere væk fra, hvad udstillingen og de enkelte værker vil eller betyder. Måske kan vi skabe en helt ny balance og opdage en indbyrdes forbundethed?
Kunstnere i talk’en:
Aziz Hazara, Ode de Kort, Sungsil Ryu, Larisa Sitar, Eugénie Didier, Luis Kürschner, Mads Lindberg og Isadora Neves Marques.
Det er gratis at deltage, men vi anbefaler, at du tilmelder dig på Billetto.