Shitamichi Motoyuki A Ship Went Up That Hill
–
–
Gæstekurator: Haeju Kim
Shitamichi Motoyuki (f. 1978, Japan) forbinder og kategoriserer de ting, han ser, oplever og samler på. Han indsamler fragmenter, der er løsrevet fra tidens mange lag og betragter dem i et nutidigt skær. Derved forbinder han fortidens historier med vores samtid. Processen udmønter sig i fotografier og film, såvel som i kort, genstande og tekster.
Kunstneren anlægger en arkæologisk tilgang i sin udforskning af tidens lag, drevet af en særlig interesse for hvilke spor fra fortiden, man stadig kan finde i nutiden. Han indfanger landskaber, der er blevet ændret af naturkatastrofer eller byudvikling, indsamler skrøbelige og flydende tegn på kunstigt fastlagte grænser, går på opdagelse i hverdagsgenstande og i de historier, der ligger bag helt almindelige begivenheder.
Efter at have taget afgang fra Musashino Art University, Tokyo, i 2001, rejste Shitamichi i fire år rundt i hele Japan for at indfange spor af tidligere militæranlæg såsom bunkere og fæstninger i en række fotografier med fællestitlen Remnants (2001–2005). Han rejste derefter til Saipan, Tinian, Taiwan, Sakhalin og Korea for at tage billeder af de japanske porte til helligdomme, som stadig står tilbage som levn fra Japans tid som kolonimagt. Resultatet er hans Torii-serie (2006–2012). Shitamichis billeder er ikke direkte vidnesbyrd om fortiden, men indfanger i stedet lokationernes nuværende tilstand. Hans fotografier viser, hvordan spor af tidligere begivenheder konstant ændrer sig eller forsvinder, ganske ligesom vores erindringer.
Et år efter det store jordskælv, der indtraf i det østlige Japan i 2011, forlod kunstneren Tokyo og flyttede til Aichi-regionen. En dag kom han tilfældigvis forbi en lille, smuk flod ved navn Sakaigawa i nærheden af sit nye hus. Floden, hvis navn betyder ”Grænsefloden”, fungerede i sin tid som grænse mellem de to provinser, der styrede området for længe siden. Det vakte kunstnerens interesse, og han begyndte at interviewe forskellige mennesker, der bor ved dens bredder. Efterhånden som han fandt spor af grænser i lokale stednavne og i naturens topografi, blev grænser gradvist et hovedtema i hans værker. Shitamichis interesse for de fysiske og mentale grænsedragninger, man mærker i hverdagen, har varet ved lige siden. Hans undersøgelser har efterhånden udvidet sig i geografisk omfang, som det eksempelvis ses i Tsunami Boulder (2015–), der også vises på denne udstilling. Dette fortløbende projekt kredser om øen Okinawa, hvis historie er gennemsyret af geopolitiske spændinger. Værkserien afbilder nogle af de enorme klippestykker og kampesten, som skylles i land af tsunamier, og fremhæver dermed, hvordan naturkatastrofer kan forårsage pludselige ændringer i landskabet. Siden 2013 har Shitamichi også beskæftiget sig med et workshopbaseret projekt med titlen 14 years old & the world & borders (2013–), hvor han arbejder med teenagere i forskellige lande over hele verden, alle præcis 14 år gamle – en alder, hvor man står på tærsklen mellem barndom og voksenliv.
Lige før corona-pandemien brød ud i 2020 flyttede kunstneren med sin familie til Naoshima, en lille ø i Seto-indhavet, hvor han stadig har sin base. Her indsamler han hver dag spor af den moderne fortid – det, han kalder ”nye antikviteter”. Det drejer sig om hverdagsgenstande såsom tændstikæsker, flasker og billetter, som han indarbejder i sine værker. Han holder også workshops med lokale borgere i sit atelier, der fungerer som både bibliotek og forsamlingshus. I tæt samarbejde med andre stræber Shitamichi for at forstå både individer, samfund og verden gennem en praksis, der finder og afslører tilsyneladende banale, men dog betydningsfulde tegn i hverdagen, og han indbyder os dermed til at se med friske øjne på de værdier og perspektiver, de indeholder. Som kunstneren selv siger: ”Jeg vil gerne lære verden at kende på min egen måde, og det er derfor, jeg bliver ved med at gøre det, jeg gør.”
Støttet af
