Post Institutional Stress Disorder
–
–
Jes Brinch, Michael Smith, Sara Deraedt, Cameron Rowland, Henrik Olesen, Adrian Piper, Andrea Fraser, Harun Farocki, Jesse Darling, Carolyn Lazard, Maryam Jafri, Fred Lonidier, Mike Kelley, Goodiepal and Pals, Ayoung Kim, Julia Scher, Jens Haaning, Eva Barto, Freja Niemann Lundrup, Henriette Heise, Dena Yago, Søren Andreasen, Lasse Krog Møller, Jessica Vaughn, Hannah Heilmann, Shahab Fotouhi, Stephan Dillemuth, Henrik Plenge Jakobsen, Sture Johannesson & Sten Kallin, Margaret Honda, Hospital Prison University Archive / Jakob Jakobsen, Carey Young, Sebastian Hedevang, Morten Knudsen, Andreas Rønholt Schmidt og Jens Hüls Funder. Værker tilføjes løbende.
Post Institutional Stress Disorder (PISD) er en diagnose, der udfolder sig som en kumulativ gruppeudstilling i løbet af hele 2018 og begyndelsen af 2019. På åbningsdagen består udstillingen blot af et enkelt værk, men når den lukker knap 11 måneder senere er udstillingsrummet fyldt med værker herunder skulptur, fotografi, video, maleri etc. Udstillingens titel spiller på PTSD – Post Traumatic Stress Disorder, en psykisk lidelse, som man kan udvikle i forlængelse af en eller flere voldsomme oplevelser. Udstillingen handler dog ikke om traumatiske oplevelser i forbindelse med krig eller andet ekstremt pres, men om vores oplevelser med institutioner og hvordan de påvirker vores liv. Værkerne i udstillingen undersøger vores interaktion med institutioner og den følelse af magtesløshed, som man kan opleve i mødet med institutionen.
(Fotos: Kåre Viemose)
"Gennem sit valg af tema og kunstnere leverer Jacob Fabricius ægte empati og en analyse af sjælden dybde og omfang, der kyndigt understøttes af udstillingens format. Efter at have set resultatet tøver jeg ikke med at udnævne Post Insitutional Stress Disorder som en topspiller inden for genren."
Kunstkritikk, Mathias Dyhr, 28.01.2019
”PISD er eftereffekten af at have bevæget sig gennem institutioner hele sit liv - skoler, fængsler, arbejdspladser eller lovgivningsinstanser. Diagnosen for den samfundsborger, der aldrig holder fri, men lever med en lurende følelse af magtesløshed. Det er en interessant, aktuel og selvransagende ramme for en udstilling, og den bliver andet og mere end et sjovt ordspil, når man tager med, at udstillingen er kumulativ.”
Information, Ida Marie Hede, 24.04.2018
Støttet af
