Nathalie Du Pasquier er en fransk kunstner, der begyndte sin karriere som designer i Milano, Italien. Det er første gang, at hun udstiller på en dansk, eller i det hele taget skandinavisk, kunstinstitution. Kunsthal Aarhus har samlet et udvalg af hendes kunstværker, som er skabt i perioden fra 1989 og til i dag. Værkerne viser en igangværende og eksperimenterende proces, hvor Du Pasquier undersøger og vender tilbage til stilleben som genre.

Du Pasquiers rejse som autodidakt kunstner og designer startede i 1975. Herfra begyndte hun at rejse vidt og bredt, og hun rejste særligt til Afrika, hvilket hendes senere kunstværker bærer præg af. I slutningen af 1970’erne flyttede hun til Milano, og i 1981 var hun med til at grundlægge Memphis-gruppen, hvor hun blev et fremtrædende medlem. Memphis-gruppen var et eksperimenterende postmoderne designkollektiv, der bevægede sig bagom arkitekturfeltet og blandede kunstneriske og arkitektoniske strømninger på tværs af tid og rum såsom Art Deco og Pop Art. Gruppen fremstillede unikke møbler, stoffer, tæpper og keramik. Du Pasquier er især kendt for sine mønstrede overflader, som er karakteristiske for gruppens kitschede og samtidig elegante stil. Efter gruppens opløsning i 1987 har hun lavet autonome malerier og fritstående objekter, der kan indgå i store rumlige miljøer. Efter hendes soloudstilling på Kunsthalle Wien, Østrig, i 2016 blev Du Pasquier genopdaget. Her blev det internationale publikum mødt af hendes farverige kompositioner samt abstrakte og nærmest ubegribelige strukturer.

Udstillingens 62 værker er præsenteret i tre gallerier i Kunsthal Aarhus’ ældste afdeling. Som punktummet i udstillingstitlen antyder, er værkerne hentet fra slutningen og starten af to specifikke perioder i kunstnerens karriere: 1989 --> 2000 og 2015 --> 2023: Værkerne symboliserer to vigtige faser, hvor Du Pasquier for alvor udviklede sin kunstneriske stil. For at bygge bro mellem de to perioder rummer Galleri 2 en række keramiske værker (PASQUI, 2002), hvor Du Pasquier har brugt støbeforme af affaldstræ og plastikobjekter, f.eks. vandflasker eller filterholdere til kaffemaskiner. Værkerne er lavet i samarbejde med det eksperimentelle CRAFT-laboratorium i Limoges, Frankring, som er en by, der er verdenskendt for sin porcelænsindustri. De keramiske værker befinder sig tvetydigt mellem repræsentationernes og abstraktionernes verden. Ved første øjekast fremstår de som abstrakte konstruktioner, men ved nærmere undersøgelse bliver de til fantasifulde og futuristiske urbane landskaber.

1989 --> 2000: paintings of things

Galleri 2 og 3 fokuserer på Du Pasquiers tidligere figurative kunstværker, som kunstneren kalder for paintings of things. De består af billeder, der følger en specifik kompositorisk metode, men de er også præget af spontane intuitioner. I 1987 blev maleriet Du Pasquiers hovedfokus, og her blev stilleben til hendes foretrukne genre. I disse værker bruger hun en palet med lertøjsfarver med tynde penselstrøg på firkantede lærreder og store papirark. De portrætterer omhyggeligt det, som kunstneren ser foran sig: et stykke frugt, en vase, en stol ved siden af tilfældelige objekter, såsom universelle og rudimentære ”ting”, for eksempel en skruetrækker eller en vaskepulversæske.

I paintings of things kommer en række imaginære levende former til syne, der med vilje er blevet forstørret: en sten, en muslingeskal, en fugl og en hund, der er tegnet efter hendes erindringer, såsom Untitled (1995). I nogle af billederne samler de sig i runde eller firkantede indkapslinger: en middagstallerken, en brødkurv eller bag et hegn. Her fordobler den malede ramme bevidst lærredets fysiske ramme. Måden, som kunstneren arrangerer genstandene på, kan opfattes som en optegnelse over hverdagshændelser og aktiviteter, men den betegner tilsyneladende også et utalt sprog som afrikanske vokstryk, der indkoder specifikke betydninger. Kunstneren kender disse vokstryk fra sine rejser og tekstildesign.

Ved at bruge ternede duge til at organisere baggrundene til kompositionerne (Le rose della portinaia (The Roses of the Concierge, 1993), får vi mulighed for at betragte kunstnerens senere abstrakte fase, hvor geometriske mønstre eksploderer og udvider sig.

2015 --> 2023: paintings as objects

Galleri 1 viser et skifte i Du Pasquiers stilleben. Malerierne skal ikke længere efterligne naturen. I stedet er de abstrakte geometrier blevet hovedfokus: gitre, linjer, farver og proportioner bliver til universelt udtryksfulde redskaber. Her genbearbejder Du Pasquier sine tidligere kompositioner, hvor forskellige variationer kommer til syne. Ved at gå ind i et større fysisk rum flytter kunstneren vores fokus fra billedets verden mod objektets.

Herefter indtager et skalaspil scenen. Det er som om, at kunstneren holder et forstørrelsesglas op foran sine tidligere værker og blæser alle de livagtige figurer og detaljer ud af proportioner ved at forvrænge dem i så høj en grad, at de ikke længere kan holdes adskilt fra hinanden. En sådan metode minder om de mønstrede tryk fra afrikanske vokstekstiler, hvor motiverne er hentet fra virkeligheden og forvandlet til flade geometriske former, der svæver i rummet. Denne metode er en hyldest til teknikken ”den isometriske æstetiks aksonometriske projektioner”, som bliver brugt inden for arkitektur og design til at tegne robuste og tredimensionelle genstande i et todimensionelt rum.

Du Pasquiers lærreder fortsætter nu ud af gallerierne og forbindes til fysiske objekter som borde og lukkede kabiner. Kunstneren har skabt et vægmaleri i caféområdet, der er lavet særligt til Kunsthal Aarhus og indarbejdet i arkitekturen. Hvert lærreds eksplosive farver overlapper interiørernes mættede overflader og åbner for opslugende og visuelle oplevelser. Vores opfattelsesevne bliver pirret af de slørede linjer mellem kunstværk og iscenesættelse og vakler mellem maleriets todimensionalitet og det omgivende rums tredimensionalitet.

Nathalie Du Pasquier (f. 1957, Bordeaux, Frankrig) har boet og arbejdet i Milano siden 1979. Indtil 1986 arbejdede hun som designer og var med til at stifte det postmoderne designkollektiv Memphis Group, hvor hun designede adskillige ”dekorerede overflader”: tekstiler, tæpper, plastlaminater og enkelte møbler og genstande. I 1987 blev maleriet hendes hovedpraksis. Hendes karakteristiske og farverige kompositioner og abstrakte strukturer blev genopdaget af et bredere internationalt publikum som følge af hendes banebrydende soloudstilling i Kunsthalle Wien (Wien, 2016). Hun har deltaget i en række internationale gruppeudstillinger, bl.a. Museum Haus Konstruktiv, Zürich (Geometric Opulence, 2022), Palais de Tokyo, Paris (Future, Former, Fugitive: A French Scene, 2019) og Le Consortium, Dijon (3rd Biennale l'Almanach18, 2018) og Museo José Luis Cuevas, Ciudad de México (Lecciones de Tinieblas, 2007). Hendes værker har været med i soloudstillinger på bl.a. Institute of Contemporary Art (Philadelphia, 2017), MACRO - Museum of Contemporary Art (Rom, 2021), MRAC - Musée régional d'art contemporain (Sérignan, 2022), GfZK - Museum of Contemporary Art (Leipzig, 2019), MGLC - The International Centre of Graphic Arts (Ljubljana, 2019) og Camden Arts Centre (London, 2017).

Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond
Aarhus Kommune
Augustinusfonden
Beckett-Fonden
Knud Højgaards Fond
Institut français du Danemark

Curator: Diana Baldon.
Co-curator: Seolhui Lee.