Manon de BoerDown Time
–
–
Gæstekurator: Haeju Kim
Hvornår opstår en idé, hvornår finder den udtryk, og hvordan når vi frem til selve skabelsesøjeblikket? Manon de Boer (f. 1966, Holland) arbejder primært med film, og hendes værker diskuterer en række filmiske elementer såsom billede, lyd og tidsopfattelse. Forholdet mellem lydside og billede, tidens uundgåelige gang, altings forgængelighed og billedkompositionen i hvert enkelt skud er nogle af de aspekter, der står centralt i hendes eksperimentelle film. Kunstneren indarbejder også de medvirkende skuespilleres, musikeres og danseres egne kreative processer og de måder, hvorpå de videreformidler deres tanker og følelser gennem kroppens bevægelser. Med udgangspunkt i sine omhyggelige iagttagelser indfanger de Boer en række øjeblikke, hvor noget sker – som silhuetter, der langsomt fremkaldes på fotografisk papir.
Værkserien From Nothing to Something to Something Else (2018–2019), der vises på denne udstilling, præsenterer os for en gruppe unge mennesker på mellem 16 og 20 år. Kunstneren havde ikke fastlagt noget forudbestemt hændelsesforløb eller udstedt bestemte instrukser; hun opfordrede blot de medvirkende til at spille musik, danse og tilbringe tid sammen. Alle tre film udforsker tidsrummet mellem det allerede skete og det endnu ikke indtrufne; potentialernes tid.
Det er ganske usædvanligt, at en kunstner undlader at give sine medvirkende bestemte anvisninger, og metoden afviger således også fra hele uddannelsessystemets fasttømrede konventioner. Derved udfordrer værket vores vante måder at lære på og stiller spørgsmålstegn ved alt det, vi allerede har lært. I den forstand bliver udvekslingen en aflæringsproces. Filmen, der er opstået gennem denne proces, indfanger den særlige tid i livet, hvor man som ung står på tærsklen mellem barndommen og voksenlivet.
Under forberedelserne til filmoptagelsen er der taget højde for alle de praktiske forhold og omstændigheder – såsom sted, udstyr og tid/varighed. Alligevel er det netop fraværet af planlægning, der er nøglen til værkets eksperimenterende egenart. Gennem beslutningen om ikke at handle, gennem stilhed og gennem pause, bliver noget skjult, noget afdæmpet, bragt til live. Øjeblikke i livet, der både er af stor vigtighed og fulde af energi – men alligevel underspillede. Mange af erindringerne formidles gennem de medvirkendes udtryk, hud og tavse blikke, snarere end gennem en aktiv genskabelse af fortællingerne. Man bliver pludselig opmærksom på tidens gang i sin egen krop. Her indebærer det at se en film også en erkendelse af, at vi alle er fælles om at opleve denne rejse, denne overgang; vi bliver alle gamle sammen.
Blandt de Boers tre andre film screenes også The Untroubled Mind (2016), som består af scener, der viser resultaterne af hendes søns leg – alle indfanget med et 16 mm kamera på tidspunkter, hvor sønnen ikke selv var til stede. I både stillbilleder og levende billeder indfanger værket smukke scener fra barndommen og fører os som beskuere tilbage til tilsvarende uskyldsrene øjeblikke i vores eget liv.
Støttet af
