La nudité de l'âme
Yvon Ngassam, Justine Gaga, Salifou Lindou, Stine Deja

Yvon Ngassam fortæller om værket The breath of our prayers speaks to souls.

La nudité de l’âme (Sjælens nøgenhed) er en gruppeudstilling, der præsenterer værker af Yvon Ngassam (1982, Cameroun), Justine Gaga (1974, Cameroun), Salifou Lindou (1965, Cameroun) og Stine Deja (1986, Danmark). Udstillingen beskæftiger sig med kropskultur og sjælelighed og undersøger aktuelle problemstillinger, der går på tværs af kulturer og nationale skel. Den italesætter kroppens og sjælens nøgenhed og åbner dermed op for flere dimensioner; hvad gør os til mennesker? Hvad udgør individet? Hvordan bliver kroppen og sjælen kontrolleret eller manipuleret af andre? Og hvordan er vi forbundne på tværs af kontinenter?

Den danske kunstner Stine Deja indgår i udstillingen med et tematisk beslægtet værk, som er med til at synliggøre forskellige perspektiver, men også den grundlæggende forbundenhed som kunstnere og mennesker, der på tværs af kulturer og nationale skel nysgerrigt undersøger mennesket i dets samtid.

I Cameroun bliver kunsten, dens infrastruktur og udvikling anset som essentielle led i sikringen af den innovative samfundsmæssige i landets stræben efter større nationaløkonomisk stabilitet og uafhængighed. Disse store samfundsbevægelser udmønter sig i nyskabende og visionære kunstprojekter og kunsteksperimenter. Perspektiver på kunstens rolle og ikke mindst potentiale i samfundet til stor inspiration for den danske og vestlige samtidskunstscene. Og for publikum kan det være en introduktion til den spirende vestafrikanske kunstscene, som viser nye takter inden for samtidskunsten.

La nudité de l'âme, udstillingsview, 2021. Foto: Mikkel Kaldal.
La nudité de l'âme, udstillingsview, 2021. Foto: Mikkel Kaldal.

Om værkerne

La nudité de l'âme, udstillingsview, 2021. Foto: Mikkel Kaldal.
La nudité de l'âme, udstillingsview, 2021. Foto: Mikkel Kaldal.

Yvon Ngassam, The breath of our prayers speaks to souls, 2021

Yvon Ngassam har til udstillingen skabt The breath of our prayers speaks to souls (2021), der er lige del skulptur, lige del videoværk. Skulpturen er skabt med inspiration fra buddhistiske meditationshjul, der traditionelt er indgraveret med hellige mantraer. Så længe hjulet drejer rundt, bliver mantraerne spredt ud i verden som positiv energi med vinden. I stedet for mantraer, har Ngassam indgraveret navne på migranter, der er døde i deres vej mod Vesten, enten på deres færd igennem Sahara eller med båd over Middelhavet.

I sin serie af videoværker, der kan tilgås via en QR-kode, giver Ngassam ordet til migranternes familier: de udtrykker smerte og lidelse, vrede og afsavn blandet med en klar vished om, at den genforening de længes efter er umuliggjort. The breath of our prayers speaks to souls tager migranterne ud af endeløse statistiske og politiske strategier og gør dem til medmennesker, der har et navn, et ansigt og en familie. For Ngassam repræsenterer værket en forhåbning om de første små skridt i rejsen mod forsoning – forsoning på tværs af kulturer og forsoning mellem afdød og efterladt.

Justine Gaga, Redemption, 2021

Til udstillingen har Justine Gaga skabt den skulpturelle installation Redemption (2021). Skulpturen har sit tematiske udgangspunkt i performancekulturens fokusering på ydre skønhed, som for Gaga også betyder, at negativ energi bliver spredt. Værket består af en række metalpæle, hvorpå der er monteret kasser placeret i en cirkellignende bevægelse rundt om en trappe, som ender abrupt midt i luften. Installationens totemlignende struktur kan ifølge Gaga opfattes ses som et mentalt sted, hvor man som beskuer kan befri sig selv fra alle ens egne holdninger, fejl og mangler uden frygten for at blive dømt af andre.

For Gaga er Redemption en undersøgelse af selvoptimering og de udfordringer eller tvivl, der opstår, når man som individ, som følge af indre eller ydre pres, forsøger at optimere både krop og sjæl. Med værket undersøger Gaga, hvad det gør ved sjælen, når vi er i en selvhealende proces eller når vi prøver at blive et med os selv.

Salifou Lindou, Universal Whirlpool, 2021

Salifou Lindous nyskabte skulptur Universal Whirlpool (2021) består af en række paneller med vinduer. I vinduerne er der indsat farvet plexiglas, hvoraf nogle af udskåret som ansigter. Med værket undersøger Lindou, hvordan vi interagerer med andre, når vi står ”ansigt til ansigt” med dem. Lindou inviterer dermed publikum til at opdage og se dem selv igennem det at genkende sig i andres ansigter. For Lindou er legen med at genkende eller opdage sig selv igennem mødet med et andet menneske, en kunstnerisk metode til at synliggøre hans tanker om, hvordan vi er forbundne som sjælelige individer, der har brug for at blive mødt og set af andre.

Stine Deja, Cryptic Ruins, 2019

Stine Dejas videoværk Cryptic Ruins (2019) er iscenesat som en form for arkæologisk udgravning i London. Stilen er inspireret af æstetikken fra udgravninger af National Geographic og skabt af Deja igennem 3D. Imens videoen panorerer hen over udgravningsstedet, får vi fortalt, hvad arkæologer mener, stedet har været brugt til. Alt peger på et såkaldt Kropstempel. Et tempel for udladning af energi, men om der er blevet ofret andet og mere end kalorier – og for hvem – er arkæologerne i tvivl om.

For en nutidig beskuer kan dette mystiske sted hurtigt identificeres: som et helt almindeligt fitnesscenter. Med det iscenesatte fjerne blik på et af vores store samtidsfænomener undersøger Deja i Cryptic Ruins det ritualistiske i fitnesskulturen, dens formål og betydning, og spørger ind til, hvorfor vi er så besatte af kroppe.

Om projektet

La nudité de l’âme har sit udspring fra det kunstnerdrevne udstillingssted og residency Bandjoun Station i Cameroun, hvor kunsthallens Kunstfaglige direktør, Jacob Fabricius, i efteråret 2019 underviste og diskuterede kuratoriske greb og idéer med et hold af 25 udvalgte kunstnere, formidlere og kuratorer.

Det har længe været planen, at udstillingens tre camerounske kunstnere skulle til Danmark i forbindelse med udstillingens åbning for at møde kunstnere og kuratorer fra det danske kunstmiljø. Grundet de nuværende Covid-19 restriktioner har denne del af projektet indtil videre ikke kunnet realisere sig.

La nudité de l’âme er udviklet og kurateret af Viviane Maghela, Carine Djuide og Yvy Gisleine Chikou Mbianda i samarbejde med Kunsthal Aarhus.

Kurator Viviane Maghela er entreprenør inden for kunst og kultur og har i flere år fungeret som selvstændig rådgiver og kurator. Maghela er desuden kunstnerisk direktør på kunstmessen Douala Art Fair i Cameroun. Douala Art Fair blev lanceret i 2018 med mission om at være katalysator for den voksende kunstøkonomi i Afrika.

Kurator Yvy Gisleine Chikou Mbianda er uddannet modedesigner og tekstilkunstner. Hun arbejder som underviser på Institut des beaux-arts de Foumban (Foumban Institute of Fine Arts). Foumbans kunstakademi blev oprettet som en del af en større universitetsreform i 1993 i Cameroun, og tilbyder kurser inden for billedkunst, arkitektur, dramatik og det audiovisuelle felt.

Kurator Carine Djuidje er kulturformidler på Bandjoun Station. Bandjoun Station er et kreativt og non-profit værksted for kunstnere skabt af den camerounianske kunstner Barthélmy Toguo. Idéen med projektet er at skabe innovation og udvikling i Cameroun gennem kunsten. Bandjoun Station fungerer derfor som et netværkssted for både afrikanske og internationale kunstnere.

Støttet af