Gravmonumenter

Elmgreen & Dragset, Legacy, 2020
Elmgreen & Dragset, Legacy, 2020
David Robbins, HE MADE SOME GOOD POINTS, 2020
David Robbins, HE MADE SOME GOOD POINTS, 2020

"I dag gør vi alt for at være specielle og unikke digitalt, på vores Facebook-, Tik-Tok- og Instagram-profiler. Alligevel vælger flere og flere at blive begravet anonymt. Erindringskulturen, som gravsteder ofte repræsenterer, er blevet en slags ”glemselskultur”.

Spørgsmålet om kunstværker og gravmonumenter i kirkegårdens offentlige rum er sjældent mål for samtale og undersøgelse. Der er en vis berøringsangst i forhold til emnet – på trods af, at det er relevant for alle på et eller andet tidspunkt i livet.

Udstillingen Gravmonumenter skal blot ses som et indspark i debatten. Udstillingen er et inspirationskatalog til, hvordan vi, som borgere og samfund, kan inddrage samtidskunsten på flere niveauer, i flere offentlige rum og i hverdagen generelt - også når døden indtræffer. Der er ikke kun én måde at opleve kunsten på, men mange. Kunstværker og monumenter kan opleves og bruges til refleksion både på museer, parker, hospitaler, rundkørsler og altså også på kirkegårde",

Jacob Fabricius, Kunstfaglig direktør i Kunsthal Aarhus.

Om projektet

Tanken bag projektet og udstillingen Gravmonumenter er samtalen om, hvordan vi vil mindes. Med udstillingen Gravmonumenter kan du se samtidskunstnere fra ind- og udland give deres bud i model eller skitseform på et kunstnerisk nytænkende gravmonument.

Gravmonumenter begyndte som en konkurrence initieret af Jacob Fabricius, og kunstnerne blev inviteret til at undersøge og eksperimentere med udtrykket til en dansk standard gravplads på 2 x 3 meter.

Alle indsendte forslag til Gravmonumenter blev i december præsenteret for et internationalt dommerpanel, bestående af Tom Eccles (Executive Director of the Center for Curatorial Studies, Bard College, New York), Jacob Fabricius (Kunstfaglig direktør, Kunsthal Aarhus), Haeju Kim (Deputy Director, Art Sonje Center, Seoul), Lars Gustav Lindhardt (Præst, Frederiksberg sogn) og Ulrikke Neergaard (Direktør, KØS Museum, Køge). Dommerne valgte deres favoritter og gav dem point, hvilket formindskede listen til 12 forslag. Det var et tæt løb mellem de 12 forslag, men den 24. december 2020 blev der udpeget en vinder af konkurrencen.

Vinderen blev David Robbins for værket HE MADE SOME GOOD POINTS. Tanken er, at David Robbins får sit gravmonument rejst på en dansk kirkegård. Indtil da kan du nu opleve samtlige poetiske, humoristiske, absurde og politiske forslag på et gravmonument anno 2020 i Kunsthal Aarhus.

Kunstnere

Andreas Führer
Anja Franke
Barthélémy Toguo
Bjørn Nørgård

Støttet af