I påsken åbner Kunsthal Aarhus dørene for den store traditionsrige præsentation af de nyeste tendenser inden for samtidskunst, KP26 & SPRING26. Udstillingen sker i samarbejde med Kunstnernes Påskeudstilling (KP), og i år præsenteres 60 værker af 34 forskellige kunstnere på KP26, mens SPRING26 viser to særligt udvalgte kunstneres værker.
Årets påskeudstilling viser en tydelig bevægelse mod miniatureværker, farver, pang og en fornyet opmærksomhed på det legende og eksperimenter med materiale.
Kunstnernes Påskeudstilling blev etableret i 1947 og har i snart 80 år givet kunstnere mulighed for at vise værker for et større publikum gennem en åben, censureret udvælgelse.
𝗗𝗔𝗚𝗘𝗡𝗦 𝗣𝗥𝗢𝗚𝗥𝗔𝗠
Kl. 14: Åbningstaler v. Noelia Mora Solvez, Peter Ole Pedersen og Pia Möller-Light.
Kl. 16: Overrækkelse af KP-prisen 2026.
Kl. 17: Dørene lukker.