Synthetic Summit: Verdenskongres for kunstig intelligens

Fri entré

Den 1. marts aktiverer Synthetic Summit en verdenskongres for kunstig intelligens, en heldagsforsamling, hvor hver besøgerende fungerer som delegeret i skabelsen af en resolution for politisk AI. Vær med til en enestående forsamling, hvor AI-styrede politikere, netkunst-provokatører og civic hackers mødes for at udfordre parlamentarismens grænser.

Med verdenskongressen iværksætter vi en performativ parlamentarisk proces, hvor formelle deliberationer, gæsteoptrædener, installationsbaserede interventioner og spontane diskussioner alle bidrager til en kollektivt forfattet erklæring. Vi omgår den politisk forudsigelige konferenceform med keynotes og Q&A; i stedet opstår en organisk dannet resolution, hvor alle deltagende former processen.

Dagen igennem er arrangementet centreret om en fælles AI-ressource, NotebookLM, der kontinuerligt opsnapper og syntetiserer vores kollektive intelligens. Mens en række on-stage-sessioner med repræsentanter for virtuelle politikere – Computer Lars, Floor Kist, Nick Gerritsen, Olof Palme, Mandus Ridefelt og Pedro Markun – byder på fokuserede præsentationer om deres politiske projekter, finder andre bidrag sted uventede steder.

Eksempelvis deltager det finske AI-parti – repræsenteret ved installationen “Playtest for Broad Listening” – og Wiktoria Cukt 2.0 – manifesteret i værket “Wiktoriomat +48 732 144 021” – gennem deres kunstinstallationer. Desuden vil Michihito Matsuda fra det japanske “AI Borgmester”-projekt sende en kort onlinehilsen under formiddagens session, men vender personligt tilbage til Kunsthal Aarhus en uge senere for at hjælpe med at oversætte resolutionen til en maskinlæsbar forfatning.

Alle menneskelige delegerede opfordres til at følge “De to fødders lov”: Hvis du hverken lærer eller bidrager i en session, kan du frit gå videre til et andet sted i galleriet. Hvert område rummer interaktive installationer, teoretisk litteratur og tilfældige side-breakout-aktiviteter – alt, hvad der kan opstå fra situationens spontanitet. NotebookLM forbliver aktivt under alle sessioner, så enhver gnist af inspiration eller uenighed kan føjes til den endelige fælleserklæring.

Når dagen rinder ud, samles vi omkring det runde kongresbord i galleriets midte for at finpudse og vedtage vores resolution. Hermed bygges en bro mellem de mangeartede samfundskontekster, der omgiver politisk AI på et planetært plan. Uanset om man er nysgerrig tilskuer, politisk supernørd eller kunst-tech-udforsker, inviterer Synthetic Summit dig til at deltage i det oprør, vi vil verdne.

Mere info på Syntheticism.org.

Om Synthetic Summit

Billede: Plakat for Wiktoriomat +48 732 144 021, Synthetic Summit. Foto: Piotr Wyrzykowski & Wiktoria Cukt 2.0, 2025.
Billede: Plakat for Wiktoriomat +48 732 144 021, Synthetic Summit. Foto: Piotr Wyrzykowski & Wiktoria Cukt 2.0, 2025.

Synthetic Summit er en “automatisk konference”, der finder sted i Kunsthal Aarhus’ Galleri 1 indenfor normal åbningstid. Kuratorteamet Computer Lars iscenesætter løbende algoritmiske mikro-forsamlinger, spontane drøftelser og improviseret lovgivningsarbejde. Besøgende opfordres til at kigge forbi når som helst for at observere og deltage.