Kunsthal Aarhus Book Club: Lodret Vandret

Fri entré
Sprog: Engelsk

Kom med til denne måneds bogklub, hvor vi udforsker udgivelserne fra Lodret Vandret.

Det er gratis at deltage, men da der er begrænsede pladser, skal du tilmelde dig via Billetto.

Månedens forlag

Lodret Vandret er et uafhængigt forlag med base i København. De er interesserede i at kombinere individuelle følsomheder, og derfor er samarbejde helt centralt i deres praksis, både når de arbejder med individuelle kunstnere og på gruppeprojekter. Et udspring af Lodret Vandret er One Thousand Books; arrangementer skabt til at fremme og dyrke fællesskab omkring uafhængige og selvudgivende bøger. Gennem bogmesser i supermarkeder, udstillinger i offentlige kunstrum, workshops og seminarer har One Thousand Books forsøgt at udfordre traditionelle måder at udforske kunstnerbøger på.

Et udvalg af Lodret Vandrets bøger er tilgængelige i vores butik.

Kunsthal Aarhus Book Club

Kunsthal Aarhus Book Club er et nyt initiativ med fokus på at undersøge processen omkring bogudgivelser som en kunstnerisk praksis og afkode de dynamikker, der opstår ved udgivelsen af kunstbøger. Vi vil sætte fokus på værker udgivet af mindre, selvstændige forlag, der udfordrer de uskrevne regler, eksperimenterer med mediet og leger med indholdet i et forsøg på at udvide vores forståelse af, hvad det vil sige at udgive en bog. Kunsthal Aarhus Book Club vil sideløbende med kunsthallens butik og Art Book Society lancere en månedlig abonnementsløsning samt afholde events, hvor udvalgte forlag præsenterer deres arbejde. Det giver bogklubbens medlemmer mulighed for at gå i dialog med redaktørerne og få en dybere indsigt i forlagenes praksis.

KABC’s nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig Kunsthal Aarhus Book Club's nyhedsbrev bliver du opdateret på medlemsinformation, events og alle bogklubrelaterede nyheder.

Projektet er organiseret af Sara Arroyo fra TAMBOURINE i samarbejde med Kunsthal Aarhus.