Gå på sommerferie omsvøbt af Sandløbers varme og imødekommende jazz.
Inderlige klange og musikalske fortællinger flettes sammen, når det aarhusianske band, Sandløber, indtager scenen. Du inviteres som lytter på en rejse gennem storslåede lydlandskaber i musikken, som er skabt i mødet mellem de fire musikere Jacob Kaaberbøl, Mira Vistisen, Emil Als og Thomas Pilkington. Sandløber spiller selvskrevet instrumental-musik, som taler et sprog alle kan forstå, hvor lyden er inspireret af den nordiske jazz og højskolesangens genkendelighed.
Nyd en livesession med Sandløber her.
Det er gratis at deltage, men vi anbefaler, at du sikrer dig en plads på Billetto.