Fernisering af Diana Policarpo: Nets of Hyphae

Fri entré

Kom med når Kunsthal Aarhus åbner dørene til Diana Policarpos første soloudstilling på en dansk kunstinstitution. Til denne udstillingsåbning skruer vi op for fejringen med en eksklusiv guidet rundvisning ved Diana Policarpo selv kl. 17:30. Der vil blive serveret forfriskende drikkevarer og snacks, og vi holder dørene åbne helt frem til kl. 20:00.

Udgangspunktet for Nets of Hyphae er Policarpos interesse for botanisk kundskab og dennes kobling til menneskekroppen. Udstillingen folder sig ud i Kunsthal Aarhus’ underjordiske galleri og viser seks af Policarpos seneste værker bestående af forskellige medier – lyd, video, digital animation og tekstiler.

Biografi

Policarpo (f. 1986, Portugal) arbejder med en bred vifte af visuelle og musikalske medier, herunder tegning, video, skulptur, tekster, performance og lydinstallationer. Til daglig bor og arbejder hun i London og Lissabon. Hun opfører performances og installationer for at undersøge oplevelser af sårbarhed og ’empowerment,’ som er forbundet med at eksponere sig overfor den kapitalistiske verden.

Billede: Designet af Dokho Shin.
Billede: Designet af Dokho Shin.