Artist Talk af den norske kunstner Tulle Ruth

Fri entré
Sprog: Dansk
Foto: SPOT Platform Bunker, rensdyrkommunikation, sang og 14-kanals satellit lydinstallation, Drive-in til lydkunst, Kartfjord, Lofoten.
Foto: SPOT Platform Bunker, rensdyrkommunikation, sang og 14-kanals satellit lydinstallation, Drive-in til lydkunst, Kartfjord, Lofoten.

I samarbejde med Århus Kunstakademi inviterer Kunsthal Aarhus til en artist talk af den norske kunstner Tulle Ruth. Denne Artist Talk vil fokusere på hendes kunstneriske praksis. Hun arbejder med skulptur i ordets bredeste forstand, hvor hendes værker kan anses som værende mobile og flygtige. Disse udstilles udendørs i offentlige rum eller forankret i landskaber. I de senere år har hendes arbejde koncentreret sig om lydkunst og research om rensdyrs måder at kommunikere på.

Biografi
Tulle Ruth (f. 1962) bor og arbejder i Fredrikstad, Norge. Hun afsluttede sin kunstneriske uddannelse fra Sverige, Norge, Canada og Danmark og har siden udstillet i mange danske og norske kunstinstitutioner. I 2013 startede hun galleriet Drive-In of Sound Art, et mobilt vejgalleri for solcelledrevet lydkunst og for bilister placeret forskellige steder langs norske landeveje. Forbipasserende bilister kan køre forbi galleriet, åbne vinduet og lytte til lydværker fra forskellige kunstnere. Siden da har vejgalleriet præsenteret mere end 50 lydkunstnere.