Har du nogensinde dyrket kampsport midt inde i en kunstudstilling?
Kom på Kunsthal Aarhus og prøv kræfter med den koreanske kampsport, taekwondo. ”Tae” betyder foden der knuser, ”kwon” betyder hånden der knuser og ”do” er en højere mental tilstand - en levemåde.
I forbindelse med udstillingen GO EXTREME inviterer vi på en aften, hvor du får særligt indblik i kampsportens færdigheder og skal finde din indre kæmper frem. Du vil få kyndig træning og vejledning i kampsportens øvelser og teknikker.
Aftenens underviser er Julius César Peralta Hedin fra Aarhus Fight Academys Taekwondo Klub Do.
Iklæd dig sportstøj og medbring drikkedunk.
Der vil være mulighed for at klæde om i kunsthallen og lægge ting i skabe. Under workshoppen lukkes salen for andre gæster.
Dato: 29/9 2021
Tidspunkt: 16.00-18.00
Arrangementet er gratis, book din billet her
Workshoppen foregår i kældergalleriet, EXTREME FITNESS.
Arrangementet er sponsoreret af Aarhus Fight Academy og Aarhus Jiu-Jitsu.
Som deltager i arrangementet påkræves det, at du underskriver en ansvarsfraskrivelsesklausul.
Kontrakten underskrives i Kunsthal Aarhus inden selve arrangementet.
Betingelser:
Fysisk deltagelse i denne workshop er ikke risikofri og finder sted i henhold til publikums eget valg og for egen risiko. Kunsthal Aarhus har fraskrevet sig ansvar for tilskadekomst, personskade eller noget tab, som publikum måtte lide i forbindelse med deltagelse i de fysiske aktiviteter.
Kunsthal Aarhus har ingen instruktionsbeføjelser over underviserne.
Kunsthallen bærer ikke ansvar for – og fraskriver sig ansvar for – eventuelt pådragende handlinger og undladelser, inklusiv enhver form for uagtsomhed hos de pågældende.