GO EXTREME ÅNDEDRÆTSWORKSHOP: I breath so I can choose

Seminar
Værkbar
Sprog: Dansk
  • 300 kr.

Esben Seir
Esben Seir

GO EXTREME inviterer til åndedrætsworkshop sammen med Esben Seir, uddannet breathcoach, lifecoach og yogainstruktør.

En workshop, som skaber forandring igennem terapeutisk åndedræt og fremkalder et nærværende rum for selvudvikling med fokus på din mentale styrke og personlige potentiale.

Har du lyst til at udvikle dig? Er du nysgerrig på åndedrættet, og hvad det kan? Eller kan du mærke, at du har et uopdaget potentiale, men er i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med det?

Så er dette en workshop, hvor du med Esben Seirs ord ”kigger på livet med et hudløst ærligt blik og konkrete simple værktøjer til forandring”.

Workshoppens indhold:
- Åndedrætsteknikker, meditation og lidt behagelig bevægelse, som smører sjæl og krop
- Inspiration til at blive bevidst om dine vaner, og hvordan du kan tage føringen i DIT liv.
No Magic. No Short Cuts. No Fast Tricks, blot inspiration og simple metoder der virker… Hvis du faktisk bruger dem
- Meditation
- Terapeutisk åndedrætssession som forløser traumer og frigører din krop for ophobede følelser. Seancen sætter en proces igang. Så du skal turde være modig og dermed sårbar.

OBS: Deltagere må ikke spise 2-3 timer før event - det er vigtigt i forhold til Esbens arbejde med dem.

Husk: Underlag til at ligge på/yoga måtte, meditations-/kraftig pude til støtte, et tæppe, drikkedunk med vand og en logbog til noter.
Det er en god ide at komme i god tid, da vi starter til tiden. Det er også en god idé at være iført tøj, der giver frihed til bevægelse.

Kunsthal Aarhus leverer efterfølgende lidt snacks til deltagere i form af en energibar, lidt frugt og dadler.
Vi vil selvfølgelig tilbyde vand til deltagerne under arrangementet.

BILLETTER
(Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning)

OM ESBEN SEIR
Esben Seir er passioneret livstilsklatrer og movement rebel. Han er co-founder af MoveToGrow.dk og founder af NOGRAVITY.dk.
Han bærer titel af Breathcoach, Lifecoach og yogainstruktør.
Han har været landstræner for klatrelandsholdet.
Han har bl.a. arbejdet med med Det Danske Frømandskorps, Politiet, Greenpeace, Adidas og mange andre store og små virksomheder.