Så er Månedens bog tilbage efter en lang sommerferie, og vi er nu klar til at offentliggøre efterårets program:
Tirsdag d. 28. september gæster redaktionen for tidsskriftet Vi er mange os til en præsentation, oplæsning og samtale om det første nummer, som kredser om temaet "Optøjer" - denne stadigt mere fremherskende protestform i kampen mod racisme og kapitalistisk udbytning
Tirsdag d. 26. oktober har vi inviteret Sine Bang Nielsen til en samtale og oplæsning i forbindelse med hendes digt SOL. SOL, der er udgivet på OVO Press i 2021… MERE INFO FØLGER
Tirsdag d. 30. november får vi besøg af Rasmus Theisen til en præsentation og oplæsning af sin kommende debutroman.. MERE INFO FØLGER
Månedens bog
Månedens bog er et samarbejde i mellem Forlaget Antipyrine og Kunsthal Aarhus, der den sidste tirsdag i hver måned sætter fokus på en udgivelse i Kunsthal Aarhus’ lokaler. Vi inviterer både debutanter såvel som etablerede forfattere/oversættere/redaktører, der har det tilfælles, at repræsentere samtidsrelevant kunst og litteratur. Udgivelserne handler om alt fra kunst, litteratur, teori og aktivisme og indebærer en kunstnerisk præsentation, oplæsning, samtale, performance, (film-)visning og meget andet. Månedens bog er et samarbejde, der på tværs af litteratur og kunst skal styrke den litterære kunstscene i Aarhus.
Forlaget Antipyrine
Kunsthal Aarhus huser i forvejen Antipyrine Bookstore. Forlaget har eksisteret siden 2014 og har et skarpt udvalg af bøger fra uafhængige, ofte kunstnerdrevne forlag fra hele Skandinavien. Bøger som man ikke finder i mainstreamboghandlen. Bøger som er værker i egen ret. Bøger fra folk der tænker publicering som en kunstnerisk praksis, et kunstnerisk udtryk og en egen kunstnerisk strategi. Det er de selvsamme typer af bøger og forlag programmet også reflekterer. Alle arrangementer er gratis og har til formål at præsentere et større publikum for forskellig, relevant samtidslitteratur.