Det Jyske Kunstakademi

Hvert år præsenterer Kunsthal Aarhus årets afgangsudstilling fra Det Jyske Kunstakademi og åbner dermed dørene for nye greb og tanker. For besøgende er det en særlig mulighed for opleve, hvad der rører sig på den unge, professionelle kunstscene. Kunsthal Aarhus giver med udstillingen de dimitterede kunstnere professionel sparring og en institutionel platform, hvor de kan vise deres værker. For mange af kunstnerne markerer det deres første møde med institutionens logik og struktur, samtidig med at de tilbyder et nyt blik på netop disse logikker og strukturer, der giver os mulighed for at gentænke gamle vaner. Vi ser det som et særligt privilegium at få muligheden for at hjælpe nye kunstnere på vej i deres professionelle virke.