Mourning Money: New Roles For The Artist

Gratis entré

NEW ROLES FOR THE ARTIST ser på, hvordan teknologi kan udvikle nye måder at tænke på og forstå kunstnerisk produktion. Symposiets mål er at lokalisere og diskutere teknologiens fremtidige rolle i kunsten. Dels i relation til feminismer inden for en kunstnerisk kontekst, dels ved at forholde sig spekulativt til, hvordan de sammen kan bruges til at genoverveje produktionen af kunst og kunstnerens rolle.

Hvad betyder ny teknologi for fremtidsorienteret tænkning under global kapitalisme, særligt i forhold til modstand og solidaritet inden for kunst og feminismer? Hvilken rolle spiller krop og identitet i en tid med accelereret teknologi?Hvordan kan vi inden for et konstant produktionspres genoverveje spørgsmål om kulturel /social /seksuel produktion og reproduktion?

Med disse overordnede spørgsmål søger symposiet at undersøge historiske såvel som fremtidige teknologiske perspektiver sammen med feministiske bevæggrunde for at stille spørgsmålstegn ved, hvordan de måske kan fremkalde potentielle agenser for fremtiden.

MOURNING MONEY er den overordnede titel på tre symposier arrangeret af UKK - Organisation for Kunstnere og Kuratorer. Målet er at undersøge spørgsmål omkring kunst og finansering i forhold til kunstnerens rolle, cirkulation og nye organisatoriske former drevet af kunstnerisk praksis. Værdien af kunst og kunstnerens arbejde er konfigureret mellem forskellige, men indbyrdes afhængige systemer. Symposierne åbner diskussioner om: 1) Gentænkning af kunstnerens rolle som påvirket af teknologi og feminisme. 2) De operative drivkræfter i en (post-) kontemporær kunstpraksis. 3) Forskellige funktioner indenfor makro-organisationer i kunstfeltet.

UKK ønsker at styrke den kritiske bevidsthed omkring systemiske agenturer inden for kunst og forhold mellem kunst og finans. UKK ønsker at vise, hvordan kunstneres og kuratorers roller er afgørende i nævnte relationer, og at pege på hvordan de har mulighed for at påvirke dem.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Stort tak til Bikubenfonden og Beckett Fonden for deres støtte.

UKK er en organisation for kunstnerne, kuratorer og kunstformidlere og en platform for vidensdeling, der arbejder for at fremme billedkunstens potentiale, vilkår og synlighed i kunst- og kulturdebatten – og for at skabe bedre arbejdsvilkår for samtidskunstens udøvere. UKK blev etableret i 2002.