Håndbog i tegning / Mark Tholander

BogreceptionFri entréSprog: Dansk

Den realistiske tegning har en lang tradition for at fremstille verden som den ses. De fleste ville beskrive kriteriet for den gode tegning således: hvor godt den ligner. Men hvad kan vi forstå ved dette ”at se”, som tegningen er bundet op på? I Håndbog i tegning giver Mark Tholander en indførelse i tegningens grundprincipper – med udgangspunkt i kroppen. Først bearbejdes emner som punkt, linje og plan, hvorefter kroppens forskellige elementer gennemgås, eksempelvis kraniet, ryggen, armene og benene. Der sigtes mod den realistiske tegning, og spørges: Hvad sker der med tegningen, hvis man insisterer på, at den har en forpligtelse over for virkeligheden?

Mark Tholander (f. 1988) er billedkunstner og forfatter med uddannelsesbaggrund i Det Jyske Kunstakademi og Det Russiske Statsakademi for Kunst. Bogen er udgivet under Forlaget Radiato.

Program
17:30. Åbning (vin / snacks)
18:00. Præsentation v. Mark Tholander
18:30. Slut

Under arrangementet vil bogen kunne købes til en pris af 90 kr (normalpris 120 kr).

Forside. Mark Tholander, Håndbog i tegning, 2019.
Forside. Mark Tholander, Håndbog i tegning, 2019.