Artist Talk / Mogens Jacobsen

TalkGratis entré

Kunsthal Aarhus og Århus Kunstakademi inviterer til artist talk med billedkunstner Mogens Jacobsen.

Mogens Jacobsen arbejder med tidsbaserede objekter og installationer. Siden 1990’erne har han arbejdet med elektronisk kunst og interaktive medier bl.a. som med medlem af kunstnergruppe Artnode. Hans værker er ofte maskiner eller apparater, der kritisk og humoristisk undersøger teknologiens æstetik og vores omgang med teknologiens materialer.

Mogens Jacobsen underviser i eksperimental og kritisk design på IT Universitetet i København, arbejder hyppigt i tværfaglige arbejdsgrupper og forskningsprojekter, som for eksempel med Medicinsk Museion, København og Senselab, Montreal. Han er formand for det Nordisk-Baltiske Mobilitetsprogram for Kultur under Nordisk Råd.

Mogens Jacobsen har udstillet i en række nationale og internationale sammenhænge – blandt andet på Kunsthal Aarhus, Den Frie, Media Art Festivalen i Japan, FILE i Brasilien, ZKM i Tyskland og Ars Electronics i Østrig,
Senest har han færdiggjort en større interaktiv skulptur i Vallensbæk. Værket er et pionerprojekt initieret af Statens Kunstfond omkring permanent elektronisk kunst i det offentlige rum.