Algoritmen – performativitet og algoritmisk kultur

SeminarFri entré

Seminaret Algoritmen inviterer til en diskussion omkring operationalitet på tværs af teknologi, kultur og krop, og hvordan dette reflekteres i performative værker.

Rebecca Schneider taler om mulighedens æstetik knyttet til at tænke over og med gestus; Anna Lundh præsenterer sin historiske og kunstneriske undersøgelse, der tager afsæt i bl.a. Varslingssirenen og Frøken Klokken som kulturelle markører; og Tabita Rezaire introducerer til sin praksis, hvor hun fokuserer på at indstifte praksisser, der skal rense for stereotyper og koloniseringstendenser, som florerer på internettet. Fredag d. 14. september opstiller Rezaire et midlertidigt himmellaboratorium i det fri ved havnen, hvor publikum inviteres til at tune ind på kosmiske frekvenser og stjerners lyde.

Seminaret er en del af performanceprogrammet Algoritmen, udviklet af selvstændig kurator Lotte Løvholm og Ph.d.-stipendiat Anne Kølbæk Iversen, der samler en række yngre, kvindelige kunstnere til at producere værker, som undersøger forhold mellem teknologi og krop, herunder de handlings- og tænkerum - samt sociale rum -, relationen mellem dem muliggør. Programmet består af fem performative værker, en udstilling samt en publikation udgivet af Sternberg Press med bidrag fra de inviterede kunstnere og kuratorerne. Kunstnerne er Anna Lundh (SE), Tabita Rezaire (FR/DK), Lauren McCarthy (US), Jenna Sutela (FIN) og Linda Hilfling Ritasdatter (DK).

13.09.2018 / 14:15-18

Sted: Kunsthal Aarhus
14:15 Velkomst og introduktion ved Lotte Løvholm og Anne Kølbæk Iversen
14:40 Oplæg ved prof. Rebecca Schneider, Brown University: Gesture and the Antiphonal Aesthetics of Possibility
15:40 Diskussion
16:00 Pause
16:15 Artist talk ved Anna Lundh: Call to Action / On the receiving end
17:00 Talk ved Tabita Rezaire Decolonial Healing: technology, spirituality and the erotic
17:30 Reception

14.09.2018 / 14:15-18:00

Sted: this.festival (Kulbroen)
Performance ved Tabita Rezaire The Song of the Spheres

Adgang til performancen med billet til this.festival.