Workshop: Den åbne cirkel

Fri entré

Deltag i en workshop for kunstnere med Lisa Nyberg.

"Kære kunstner, kære kollega,
Jeg har savnet vores samtaler. Hvordan har du det med kunsten og med skabelsen? Det er foruroligende tider, ikke? Så meget er i bevægelse. Jeg er nysgerrig efter, hvad der kommer ud af dine hænder, ud af dit hjerte og dybderne i din hjerne. Jeg spekulerer på, om du kæmper med de samme problemer som mig, med den samme modstand og den samme tvivl. Jeg vil så gerne være modig.
Vil du tale med mig om min kunst? Og om din!
Og om Kunst med en stort K?
Har du tid? Jeg giver af min tid, hvis du giver af din.
Kan vi give tid og plads til hinanden?

Dette er en invitation til en samtale med en lille gruppe kunstnere. Vi tager udgangspunkt i vores oplevelser af kritikklassen, men genopfinder den efter vores egne behov. Vi eksperimenterer med forskellige måder at præsentere, tale om og forstå vores kunst. Derefter deler vi generøst det, vi finder, med vores kolleger.”

Hvis du vil være med, så registre dig ved at sende en e-mail til lisa.nyberg@gmail.com med et par linjer om dig selv og hvorfor du vil deltage. Du kan være studerende, fuldt uddannet eller selvlært. En spredning i alder og erfaring vil være en prioritet. Denne workshop er en del af Den uvidende lærer – En udstilling i fem kapitler.

Lisa Nyberg er en kunstner med base i Malmø. Hun arbejder med performance, interventioner, lydværker og installationer og er især interesseret i viden og pædagogik i kunsten. Hun arbejder i øjeblikket med sin doktorafhandling "Pedagogies of the Unknown" på Akademie der Bildenden Künste i Wien.