Art Weekend Aarhus 2020/ Paneldebat Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg

Debat
Fri entré

Som optakt til Art Weekend Aarhus har styregruppen bag AWA inviteret Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg til at give et indblik i de politiske manøvrerum for billedkunsten i kommunen. Udvalget rådgiver Aarhus Kommune i spørgsmål vedr. billedkunst.

Hvilke opgaver bruger Aarhus kommunen udvalget til, og hvilke planer har de for billedkunsten i kommunen? Hvordan forholder Aarhus Kommune sig f.eks. til mangfoldighed (køn, etnicitet og alder), til genrer og steder at bruge kunst?
Vi vil gerne høre udvalget, om de kan se nye muligheder for billedkunstneriske opgaver og om, hvor de oplever f.eks. for meget bureaukrati og/eller silo-tænkning?

Kom og hør udvalget fortælle og lad os diskutere, hvor billedkunsten udvikler sig hen ad, og hvordan vi som billedkunstmiljø kan være med til at pege på til nye måder og områder, hvor Aarhus Kommune kan bruge både udvalget og kunsten.

De tre udvalgsmedlemmer er valgt for en periode på fire år. Det siddende udvalg består af billedkunstnerne Ditte Lyngkjær Pedersen, Katja Bjørn (udvalgsformand) og Else Ploug Isaksen (sidder også i Aarhus Kommunes Kunstråd).
Kom og hør udvalget fortælle. Lad os diskutere, hvor billedkunsten udvikler sig hen ad, og hvordan vi som billedkunstmiljø kan være med til at pege på til nye måder og områder, hvor Aarhus Kommune kan bruge både udvalget og kunsten.