Fernisering / Den uvidende lærer

Fernisering
Fri entré

Til åbningen af udstillingen Den uvidende lærer kan du deltage i en samtale mellem kunstnerne Jette Gejl Kristensen, Olga Benedicte, Jakob Jakobsen og Louise Haugaard Jørgensen og kurator Mikkel Elming.
Kom og hør om tankerne bag, om processen op til og om kunstnernes forventninger til dette eksperiment af en udstilling.
Efter samtalen vil man kunne købe en god omgang vegetarisk tapas og nyde en svalende drink.

Udstillingen tager navn efter bogen Den uvidende lærer - Fem lektioner i intellektuel emancipation skrevet af den franske filosof Jacques Rancière i 1987. Bogen er et radikalt opgør med traditionelle undervisningsmetoder. I bogens ånd er udstillingen Den uvidende lærer et forsøg på at bryde med traditionelle udstillings- og formidlingsmetoder. Udstillingen er et kuratorisk eksperiment, der undersøger, hvordan man kan oversætte en bog til kunstudstilling og udforsker forholdene mellem kunst, institution og kunstoplevende.