Fernisering: Excavating Contemporary Archaeology og Funder Pumpen

Fernisering
Fri entré

Kunsthal Aarhus inviterer til fernisering på udstillingen Excavating Contemporary Archaeology. En udstilling om vores fælles europæiske kulturarv fortolket af otte samtidskunstnere.

Sven Augustijnen (1970, BE), Sammy Baloji (1978, CD), Haris Epaminonda (1980, CY), Aziz Hazara (1992, AF), Cristina Lucas (1973, ES), Hwayeon Nam (1979, KOR) Amalie Smith (1985, DK) og Francisco Tropa (1968, PT) har som arkæologer på feltarbejde gjort deres overvejelser om bevaring. De har vurderet og udvalgt kultur, som de mener er værd at gemme til dem, der kommer efter os.

Det kommer til udtryk i en udstilling, hvor du kan opleve videoværker, silketryk, fotografier, tilplantede kobberpatroner og to stakke aviser. Værkerne har det tilfælles, at de fortolker kulturminder og undersøger, hvordan europæisk kulturarvs rigdom og diversitet har indflydelse på vores forståelse af identitet og kultur.

Samme dag præsenterer vi Jonas Michael Frederiksens skulptur Funder Pumpen. Værket udgøres af et håndmalet reklameskilt med en stor oliepumpe med mindelser om texansk ørken og tekst i sportslig swung. Det var kunstnerens forslag til et vartegn for den lille Silkeborg-forstad, Funder. Skiltet var således oprindeligt tænkt til og placeret på Funder samkørselsplads langs Silkeborgmotorvejen. Som en hyldest til motorvejslandskabet. Som en slags fan-fiktion over som Funder som et midtjyske råstof- og kunstmekka.

Program for fernisering: 17:00-19:00

17:00 - Omvisning
17:30 - Omvisning

Til ferniseringen serveres der bobler, som siden 1500-tallet har sat sit betydelige aftryk på vores kollektive bevidsthed.

Fri entré

Udstillingen er åben fra kl. 14:00.

Still fra Eyes in the Sky, 2020, Aziz Hazara. Courtesy Aziz Hazara
Still fra Eyes in the Sky, 2020, Aziz Hazara. Courtesy Aziz Hazara