Første Torsdag / Niels Lyhne Løkkegaard: Sing Along! (you´re either with us or against us)

Performance
Fri entré
Sprog: Dansk

Til denne Første Torsdag vil kunstneren og komponisten Niels Lyhne Løkkegaard opføre en række undersøgende performances med NemID, Koda-penge og højskolesangbøger.

Fællessang på DR har placeret sig tungt i æteren og i den kollektive bevidsthed under Corona-krisen. For nogen har det været en mættet boble af fællesskab. For andre et klaustrofobisk vakuum.

Niels Lyhne Løkkegaard vil med udgangspunkt i sidstnævnte sindstilstand fremføre sin performance Sing Along! (You’re either with us or against us), hvor han med plast vakuumpakker et antal højskolesangbøger. Som en art fællesskabende borgerservice inviterer Lyhne Løkkegaard til, at man medbringer sin egen højskolesangbog, der herefter vil blive vakuumpakket i plast.

Udover Sing Along! (You’re either with us or against us) vil Niels Lyhne Løkkegaard præsentere værkerne:

Personfølsom musik
Ved at tilgå sine egne brugte NemID-nøglekort som et partitur prøver Niels Lyhne Løkkegaard i denne performanceserie at forstå de digitale livsvilkår, vi er underlagt som borgere i Danmark. Hvert ciffer angiver en tone, som han spiller på altblokfløjte. Gennem de fremspillede toner forsøger Lyhne Løkkegaard at komme nærmere en forståelse af nøglekortet, som indtager en både fremmedgørende og dybt personlig plads i vores moderne tilværelse.

Transfer of Value
Kan man kræve ophavsrettigheder for en imaginær lyd? I dette værk forestiller publikum sig et stykke musik efter tekstligt forlæg, et såkaldt ’text score’ i tråden fra avantgarde-komponisten John Cage. Du modtager derefter KODA-penge, hvis du ved indgangen skriver dig på en seddel, der indikerer oprettelsen af dit værk. Med andre ord kan din indre melodi få monetær værdi.

Det samlede program for Første Torsdag med Niels Lyhne Løkkegaard:

15:00 Personfølsom musik - No. 1/Z074-193-875
15:15 Personfølsom musik - No. 2/Y983-173-472
15:30 Personfølsom musik - No. 3/P855-196-711
15:45 Personfølsom musik - No. 4/H490-450-164
16:15: Sing Along! (You’re either with us or against us)

Niels Lyhne Løkkegaard: Sing Along! (you´re either with us or against us), 2020.
Niels Lyhne Løkkegaard: Sing Along! (you´re either with us or against us), 2020.

Første Torsdag

Første Torsdag er en platform for tidsafgrænsede kunstneriske eksperimenter. I to timer hver måned