Love Bar

PerformanceFri entréSprog: Engelsk

Den italienske kunstner Alex Cecchettis beskriver selv Love Bar som en ‘feral wild state’; en utæmmet plante, der folder sig frodigt ud i naturen. Love Bar er en slags proto-teater – forgængeren til det teater, vi kender i dag, hvor musik, performance og historiefortællinger blander sig. Publikum og optrædende smelter sammen i ét.

Love Bar har været skabt til kunstevents i flere europæiske storbyer, fra Palais de Tokyo i Paris til Volcano Extravaganza på Stromboli, og i Aarhus har kunstneren designet den til en skjult byhave. Indgangen er via en lille smedejernsport, der vender ud mod Volden og videre igennem en af byens snævreste gyder til et hemmeligt, næsten paradisisk sted bag butiksfacaderne.

I Love Bar er det gæsterne, der kommer til værten og beretter om deres eget kærlighedsliv. Ud fra historierne skaber kunstneren Love Potions som kan skabe den balance eller lidenskab bargæsterne savner. Urter og planter er samlet ind i naturen omkring Aarhus og brygget til sirupper og miksturer. Sammen med de tørrede blomster og havens flora former de sammen en art “alkymistens levende kærlighedslaboratorium”. Performancen spreder sit hedonistiske budskab videre rundt i
byen de følgende uger igennem en plakatkampagne, hvor blomsterne og urterne
fra Love Elixir og andre drikke vokser frem fra plakatsøjler og facader.

Sted: Volden 16, baghaven, 8000 Aarhus C

Alex Cecchettis: Love Bar. Volcano Extravaganza i Stromboli 2018. Courtesy of the artist.
Alex Cecchettis: Love Bar. Volcano Extravaganza i Stromboli 2018. Courtesy of the artist.