Kunsthal Aarhus butik

/

Frama, 100: Kunsthal Aarhus

Parfume. Pris: 700 DKK / 1100 DKK med smykke af Lea Guldditte Hestelund.

Aarhus-parfumen 100 er udviklet gennem et open call, hvor borgere har indsendt forslag til hvordan de synes, at Aarhus dufter. Grundtonen i parfumen er baseret på den historiske grundtone Cypre, som alle parfumer i det 20. århundrede er baseret på. Cypre blev udviklet i 1917, det samme år som kunsthallen blev indviet. De indsamlede dufte indgår sammen med Cypre i parfumen, som blev lanceret på 100-års dagen for Kunsthal Aarhus 28.09.2017. Billedkunstner Lea Gulditte Hestelund har på invitation fra Kunsthal Aarhus udviklet et smykke til parfumen: Liquid Comfort (håndlavet i sølv, stemplet og nummeret), som er en mindre udgave af en næse-klemme kendt fra svømmesporten.

Louise Hervé & Chloé Maillet , Spectacles without Objects. Vinylplade.Limited edition af 300. 300 DKK,

Editionen af de franske kunstnere Louise Hervé & Chloé Maillet blev produceret i anledning af udstillingen Spectacles without Objects i Kunsthal Aarhus i 2016. Hervé & Maillet optog to forskellige sæt sange med koret Camera Sei, der har specialiseret sig i musik fra 1700- og 1800-tallet.

Keramik af Natsuko Uchino

Kop 250 DKK
Vase 450 DKK

Rakubrændt keramikkop og vase designet af den japanske kunstner Natsuko Uchino. Natsuka er opta-get af det, jorden giver os, og hvad der betinger, at vi betragter jorden som vores ejendom. Hun interes-serer sig desuden for forskellige kollektive processer og deleøkonomier. Salget af Natsukos keramik går derfor ubeskåret til at støtte det kunstnerdrevne udstillingssted Bandjoun Station i Cameroun. Her driver billedkunstner Barthélémy Toguo sin egen fairtrade kaffeproduktion, som i tillæg bidrager til at finansiere driften af Bandjoun Station.
Se mere om Bandjoun Station her: https://www.instagram.com/bandjounstation/?hl=da d

Slumpies – miniskulptør af Jillian Mayer. 275 DKK.

Slumpies (mini) er en række mikroskulpturer skabt af den amerikanske kunstner Jilian Mayer. Mikroskulpturerne er udformet, så de kan bruges som holdere til ens mobiltelefon. Slumpies (mini) er skabt på bag-grund af Mayers skulpturserie Slumpies, som blev installeret i Kunsthal Aarhus Skulpturpark i november 2018. De 13 farvestrålende og uhøjtidelige Slumpies-skulpturer arbejdede med at undersøge og tydeliggøre relationen mellem mennesket og dets moderne følgesvend: smartphonen.

Sæbeskulptur af Olga Benedicte. 500 DKK.

Sæbeskulptur af økologisk kokosolie, solsikkeolie, vand og sæbelud.

Olga Benedictes unikke sæbeskulpturer er skabt i forbindelse med hendes performance Repeat in the same form (Opus II, minor di erences), som fandt sted i Kunsthal Aarhus d. 2. januar 2020 til det måned-lige arrangement Første Torsdag. Under performancen vaskede Benedicte deltagernes hænder, mens de i høretelefoner kunne høre den forstærkede lyd af sæbeluden, der skurede mod deres hud.

Læs mere om Olga Benedictes performance her: https://kunsthalaarhus.dk/da/Events/Foerste-Torsdag-Olga-Benedicte

Vendespil af Helene Nymann. 350 DKK.

Vendespillet er skabt i forbindelse med udstillingen Ars Memoria – Memes For Imagination, og præsente-rer udstillingens værker i et underholdende og appellerende spilformat. I udstillingen under- og afsøgte Nymann forskellige forestillinger om legemliggørelse af viden samt hvilke systemer, hukommelsen fungerer ud fra. Spillet er produceret i et begrænset antal på 20 eksemplarer.

Læs mere om udstillingen her: https://kunsthalaarhus.dk/da/Exhibitions/Helene-Nymann-Ars-Memoria-Memes-For-Imagination

Gillian Wearing, Family Stories, 2017. Bog. 50 DKK.

Hvad betyder ‘familie’ i dag? I skulpturprojektet En rigtig dansk familie stiller den britiske kunstner Gillian Wearing dette spørgsmål på en kunstnerisk måde. Denne bog dokumenterer processen bag hendes tankevækkende projekt og udforsker Wearings arbejde og familietemaet gennem en kunsthistorisk optik.

Skulpturen En rigtig dansk familie er blevet til på initiativ af Kunsthal Aarhus, og dette katalog ledsager udstillingen Family Stories på SMK, København.

Kristoffer Akselbo, LF Heavy Luxe, T-Shirt Øko-tex cert. Edition af 100. 250 DKK.

T-Shirt fra Wild Wolf Shot Performance af kunstneren Kristoffer Akselbo udført på Eventhalls paintball bane i Tranbjerg i forbindelse med udstillingen Action Paint MMXVIII. Produceret af Aarhus Festuge og Kunsthal Aarhus.

iwillmedievalfutureyou4, udstillingskatalog, engelsk. 76 sider. 50 dkk.

Katalog fra den fjerde udstilling i udstillingsrækken iwillmedievalfutureyou, vist på Museet for Samtidskunst fra maj til august 2016.

Kataloget består af kurator Jakob Fabricius introduktioner, som daterer sig til at være skrevet i en periode fra år 770 til år 2068, samt essays af Grégorie Chamayou og Mark von Schlegells om fortidens, nutidens og fremtidens indbyrdes forhold.

iwillmedievalfutureyou5, udstillingskatalog, engelsk, 76 sider. 50 dkk.

Now,
For the first time,
We can retrace the end of the old order.
– Michel Houllebecq

Udstillingskatalog til den femte udstilling i udstillingsrækken iwillmedievalfutureyou, der blev vist i Kunsthal Aarhusfra november til december 2016.
Kataloget består af Grégoire Chamayous, Michel Houellebecqs, Nathalie Quintanes, Mark von Schlegells og Roman V. Yampolskiys poetiske og filosofiske tekstbidrag til udstillingens undersøgelse af fortidens, nutidens og fremtidens indbyrdes forhold.
Læs mere om udstillingen her: https://kunsthalaarhus.dk/da/Exhibitions/Iwillmedievalfutureyou-5-2016

Sammy Baloji, Other Tales, udstillingskatalog. Engelsk, svensk, dansk. 220 sider. 100 dkk.

Udstillingskatalog til udstillingen Other Tales, der var den congolesiske kunstner Sammy Balojis (f. 1978) første soloudstilling i Danmark og Sverige. I kataloget præsenteres Balojis værker, og kunstkritiker og kurator Matteo Lucchetti uddyber, hvordan Baloji arbejder med at dekonstruere idéen om kolonialitet.
Derudover indgår Joseph Kiweles libretto skrevet over det congolesiske eventyr Chura na nyoka (Slangen og tudsen), samt Johan Lagaes og Sofie Boonens analytiske tekst At skabe og forme en opdelt by: Om den første ”bydel for indfødte” i Lubumbashi, Commune Kalalondo, 1919-1929.

Læs mere om udstillingen her: https://kunsthalaarhus.dk/da/Exhibitions/Sammy-Baloji-Midlertidige-Udstillingsdatoer-Temporary-Exhibition-Dates

Theodora Allen, Saturnine, udstillingskatalog, engelsk. 215 sider. 100 dkk.

Udstillingskatalog til Theodora Allens udstilling Saturnine, der for første gang præsenterede den Los Angeles-baserede samtidskunstner i institutionel kontekst.

I forbindelse med udstillingen udgives en tilhørende monografi, Theodora Allen: Saturnine. Monografien er skrevet af udstillingens kurator Stephanie Cristello. Det aftenblå katalog består af Allens introduktion til sin kunstneriske proces, hendes arbejde med bestemte symboler, temperamenter og antik astrologi samt til hendes inspirationskilder.
I bogen udforsker Cristello Saturn og andre af Allens symboler i et kulturhistorisk perspektiv. Cristello kobler tematikkerne i Allens værker sammen med tidligere symbolistiske værker og gennem fiktive stykker under-søger hun melankolien som en særlig stemning i kunsten.

Læs mere om udstillingen Saturnine her: https://kunsthalaarhus.dk/da/Exhibitions/Theodora-Allen-Saturnine