27.Sep.2014 - 31.Dec.2014
  • Udstilling

Systemics #4: Aarhus Rapport – avantgarden som netværk (eller, det ultralokales politik)

Eric Andersen

Antipyrine / Sønderholm

Dave Hullfish Bailey

Glenn Christian

Johannes Christoffersen

Sture Johannesson

Kirsten Justesen

Jakob Jakobsen

Ferdinand Ahm Krag

Lasse Krog Møller

New Media

Ou Ning / Bishan Commune

Museum of Ordure

Poul Pedersen

Lea Porsager

C.F. Reuterswärd

Show-Bix &

William Louis Sørensen

o.a.

Kunsthal Aarhus er stolt af at præsentere den afsluttende udstilling i SYSTEMICS SERIES, det kunstneriske program for 2013-2014.

Udstillingen Aarhus Rapport – avantgarden som netværk (eller, det ultralokales politik) tager afsæt i bogen Århus Rapport 1961-1969, redigeret af Kristen Bjørnkjær, Mogens Gissel og William Louis Sørensen. Bogen blev udgivet i 1969 af Århus Kunstforening af 1847 (stifterne af det, der i dag hedder Kunsthal Aarhus). Den dokumenterede den eksperimenterende kunstscene i Aarhus i tresserne og fungerer som katalog over performances, happenings, digtoplæsninger, ny musik, offentlige kunstværker og udstillinger, der fandt sted over hele byen: på spillesteder, Arkitektskolen, det tidligere Forhistorisk Museum, i parker samt gallerier og kunstnersammenslutninger og mange andre steder. Bogen er et vidnesbyrd om en ekstraordinær aktivitet i Aarhus, på et tidspunkt da byen var et omdrejningspunkt for samtidskunsten i Danmark.

Det ultralokale i udstillingens titel refererer til en tid hvor samtidskunsten – eller avantgarden – var netværksbaseret på en anden måde end gennem nutidens digitale netværker. Bogen Århus Rapport dokumenterer lokal, ofte selvorganiseret kunstnerisk aktivitet. Den kan således ses som en aktiv skrivning af kunsthistorien fra en decentraliseret position: ’rapporteringen’ var ikke bare fra Aarhus men også fra Beder, Odder og Silkeborg og handlede om aktører, der nu er nationalt og internationalt ansete kunstnere og andre, som er mere marginale i den danske kunsthistorie. Det var Salvador Dalí som i sin tid tilskrev Michel de Montaigne formlen ”Aller á l’universel par l’ultralocal” ; kun fra det ultralokale kan man nå det universelle. 

Aarhus Rapport – avantgarden som netværk (eller: det ultralokales politik) er en historisk udstilling, men også mere end det. Gennem nye værker, der er skabt til udstillingen, responderer en gruppe samtidskunstnere på den oprindelige Århus Rapport og dennes formidling af uregerlig eksperimenteren. På denne måde fremstår bogen som et arkiv for udstillingen, såvel som en slags drejebog med forslag til og undersøgelser af metoder, motiver, formelle udtryk, sociale energier og historiske narrativer, gennem hvilke man måske kan genfinde nutiden og tilnærme sig fremtiden. Udstillingen byder i denne ånd på historisk dokumentation, nye kunstværker og bogudgivelser, filmvisninger og genopførelser af installationer, performances og happenings fra tresserne.

Dens kunstnere inkluderer Eric Andersen, Antipyrine, Dave Hullfish Bailey, Glenn Christian, Johannes Christoffersen, Sture Johannesson, Kirsten Justesen, Jakob Jakobsen, Museum of Ordure, Poul Pedersen, Lea Porsager, C.F. Reuterswärd, William Louis Sørensen og Show-Bix & (Morten Søndergaard, Mogens Jacobsen, Martin Luckmann, Sebastian Frese Bülow) med flere.

Projektet er initieret af Lars Bang Larsen og Joasia Krysa og videreudviklet med det kuratoriske kollektiv bestående af Geoff Cox, Marianne Huang, Anne Kølbæk Iversen, Mathias Kokholm, Jacob Lund, Lea Porsager og Morten Søndergaard.

Udstillingen inkluderer videre et arkivarisk Århus Rapport -filmprogram udarbejdet af Mathias Ruthner, Kasper Lauritzen og Klaus Marthinus og et åbningssymposium sammensat af Marianne Ping Huang. Til at ledsage udstillingen har Kunsthal Aarhus bestilt et essay af Lars Bang Larsen. Dette kan findes online på http://kunsthalaarhus.dk/research

En del af Aarhus Rapport – avantgarden som netværk (eller: det ultralokales politik) finder sted på Spanien 19c, Aarhus.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Aarhus Universitet, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og Goethe-Institut Dänemark

Relateret

Related

Anmeldelser i Artforum og Afterall

Systemics #4 undermines any neat historicizing of such fragmentary moments by using the archive as an apparatus to both engage the original works and ponder the future of artistic practice itself... Like the rest of the exhibition, these works highlight the curators’ acute understanding that the new report published to accompany Systemics #4 inevitably presents only a partial account of an experimental project for future art historians seeking to reengage with the past." (...)

Johannes Christoffersen

Nyt Værk til Systemics #4: Johannes Christoffersen

Åbning af Johannes Christoffersens nye værk Aarhuslinjen: The Big Space Travel  til udstillingen Systemics #4. Fredag 28. november kl. 17.

I løbet af Systemics #4 vil der i rum A være et særligt program for genopførelser og genskabelser af historiske værker. Programmet, der består af tre udstillinger og en stedsspecifik installation, præsenterer nye værker samt nye versioner af udvalgte værker fra kataloget Århus Rapport 1961 - 1969.

Se (...)

Nytårskur

Systemics #1. Certain peculiar things and ideas, often failed (or, on humans, machines and running algorithms)

Systemics #2: As we may think (or, the next world library)

Systemics #3: Against the idea of growth, towards poetry (or, how to build a universe that doesn’t fall apart two days later)

Tania Ørum