17.Jun.2016 - 07.Aug.2016
  • Udstilling

Something to Generate From

Madrassa Collective

Kunsthal Aarhus præsenterer Something to Generate From, en udstilling, der tager sit udgangspunkt i programmet COLLECTIVE MAKING – FOCUS AFRICA AND MIDDLE EAST. Udstillingen er kurateret af Madrassa Collective.

Madrassa ("skole" på arabisk) består af otte unge kuratorer og udøvende kunstnere med base i Mellemøsten og Afrika, udsprunget af et intenst, en uges langt kuratorisk uddannelsesprojekt arrangeret af L´Atelier Observatoire i Casablanca.

Something to Generate From undersøger og kortlægger en række institutionelle projekter skabt af kunstnere og kunstneriske kollektiver fra Mellemøsten, Nord- og Centralafrika.

Gennem knap to måneder vil Kunsthal Aarhus udgøre et levende laboratorium, der fremviser otte eksempler på kollektive skabelsesprocesser fra alternative kunstinstitutioner fra lande som Algeriet, Tunesien, Cameroun, Syrien, Nigeria, Egypten og Marokko. I udstillingen præsenteres disse private og kunstnerdrevne initiativer ikke blot som sekundære kunstneraktiviteter, men som kunstværker i sig selv med et iboende potentiale for udfylde hullerne inden for kunst og uddannelse i de regioner som disse ”alternative institutioner” kommer fra og hermed bidrage til en (gen)skrivning af lokale historier.

De medvirkende kunstnerdrevne institutioner er: The Algerian Pavilion (Algeriet), L’Art Rue (Tunesien), Bandjoun Station (Cameroun), Fehras Publishing Practices (Syrien/Tyskland), Invisible Borders (Nigeria), Mass Alexandria (Egypten) samt The Collective Museum (Marokko). 

Deltagere:
Nadine Atallah (Egypten/Frankrig) 
Rim Mejdi (Marokko)
Francesca Masoero (Marokko/Belgien)
Nouha Ben Yebdri (Marokko)
Léa Morin (Marokko)
Victoria Dabdoub (Palæstina)
Aude Mbga (Cameroun)
Marc Mouarkech (Libanon)

Udstillingsperiode 17. juni-7. august 2016
Fernisering: 17. juni

Open Call 2016: COLLECTIVE MAKING - Fokus: Afrika og Mellemøsten er et samarbejde mellem Center for Kultur og Udvikling (CKU), Images 16 og Kunsthal Aarhus. 

Om Images 16
Over 100 kunstnere præsenterer under Images 16 nutidskunst fra Afrika, Asien og Mellemøsten med fokus på globale udfordringer og forholdet mellem kunstneren og samfundet i 16 danske byer. Images 16 er skabt i samarbejde mellem 25 danske kulturinstitutioner, Holbæk Kommune, 16 internationale kuratorer og Center for Kultur og Udvikling (CKU). 

Læs mere om Images 16 på www.cku.dk og følg med på Facebook

            

Related

Aude Christel Mgba

Collectives Under Construction

Events: Something to Generate From

Francesca Masoero

Léa Morin

Madrassa Collective søger deltagere til workshoppen Gesture as a Partition

Kunsthal Aarhus inviterer til performance-workshop med de tunesiske dansere og performance-kunstnere Selma & Soufiane Ouissi.

Gennem forskellige kollektive eksperimenter har L’Art Rue forsøgt at opfinde et nyt alfabet, et kropssprog, hvor man kan kommunikere gennem krop, tegning og gestik, frem for gennem skrift og tale.

1. juli i Kunsthal Aarhus
Man kan tilmelde sig workshop enten kl. 10.30-12.00 eller kl. 15.30-17.00

Tilmelding: send en email til (...)

Marc Mouarkech

Nadine Atallah

Nouha Ben Yedri

Rim Mejdi

Victoria Dabdoub