Formidling

Kunsthal Aarhus tilbyder omvisninger, workshops og læringsaktiviteter i forbindelse med vores aktuelle udstillinger. Vores tilbud er målrettet elever på grundskolens mellemtrin, i udskolingen og i gymnasiet. Vi tilrettelægger læringsaktiviteternes form og indhold i samarbejde med dig og din skole. For at sikre det størst mulige læringsudbytte anbefaler vi, at eleverne er forberedte på de aktuelle udstillingers tematikker og begreber, før de besøger kunsthallen.

I Kunsthal Aarhus viser vi kunst, der undersøger og debatterer vores hverdagsliv, samfundsforhold, samt sociale og kulturelle sammenhænge i et globalt perspektiv. Kunsthal Aarhus skaber innovative udstillingskoncepter og har fokus på den involverende og eksperimenterende kunst. Vores omvisninger, workshops og læringsaktiviteter kan understøtte og perspektivere elevernes læring i fx Samfundsfag, Historie, Dansk, Psykologi og Billedkunst.

I Kunsthal Aarhus ønsker vi, at eleverne oplever, at samtidskunst ikke bare skal ses, men også sanses, udfordres og debatteres. Kunsthal Aarhus indgår som samarbejdspartner i den åbne skole, og vi stiller rum og rammer til rådighed for elevernes aktive deltagelse gennem dialoger, refleksioner, fordybelse og læring. Eleverne får oplevelser og erfaringer med kritiske analyser, fortolkninger og samtaler om samtidskunsten i en bred kontekst.

Kontakt: exhibitions@kunsthal.dk

I Kunsthal Aarhus har vi gratis omvisninger i udstillingerne:
Onsdage kl. 17.30-18.00 (starter igen 15/8-2018)

Related